Godrum Gruppen I/S

Godrum - Til borgeren

Vi tilbyder

Som beboer på vores forsorgshjem i Midtjylland tilbydes du et ophold i rolige omgivelser, hvor du blandt andet har mulighed for gode naturoplevelser i form af blandt andet gode gå ture i skoven, som ligger ganske tæt på. Derudover har vi forskellige dyrehold. Vi har både kør, grise og æsler. Ved Forsorgshjemmet Godrum er der også to små søer, hvor der er fisk, og i den ene har vi også nogle skildpadder.

På Forsorgshjemmet Godrum får du dit eget værelse med toilet og bad samt eget TV.

Vi bestræber os på et misbrugsfrit miljø, hvilket, vi forventer, du overholder, når du er beboer hos os. 

På Forsorgshjemmet Godrum er mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Det gælder fx fodbold, billiard, dart, bordtennis, krolf, kongespil og vores motionsrum. Vi har også tre beboercomputere, du frit kan benytte dig af. 

Vi forventer, at du samarbejder om dit ophold på vores forsorgshjem, og at du er aktiv, mens du opholder dig på Forsorgshjemmet Godrum.

Dagligdagen

På Forsorgshjemmet Godrum får du dit eget værelse med eget toilet og bad samt TV.

Du får tilbudt værelsesopfølgning hver uge, hvor vi fokuserer på, at dit værelse fremgår sundhedsforsvarligt og forsvarligt ift. brandsikkerhed. Derudover er hensigten med værelsesopfølgningen også at guide og hjælpe dig med rengøring.

På Godrum er der to fællesstuer med TV, hvor den ene af stuerne er røgfri.

Kontaktperson

Når du kommer til vores forsorgshjem får du tildelt en kontaktperson, som vil støtte dig, så du lykkes med at få hånd om din situation igen. Du afholder en indskrivningssamtale med din kontaktperson hurtigst muligt efter ankomsten. Du tilbydes derudover ugesamtaler, hvor du og din kontaktperson drøfter dit ophold og planer for dit videre forløb ift. at komme videre i egen bolig. Sammen med din kontaktperson udarbejder I en opholdsplan, som I løbende følger op på, mens du opholder dig på vores forsorgshjem. Din kontaktperson deltager sammen med dig til handleplansmøde med kommunen.

Misbrugsfrit miljø

Vi bestræber os på et misbrugsfrit miljø, som vi har en forventning om, at du vil efterleve, mens du opholder dig hos os. Vi kan tilbyde at blive kørt til samtaler på Rusmiddelcenter Silkeborg, hvis du ønsker hjælp til at komme ud af misbrug. 

Samarbejde med andre

Vi vil gerne være behjælpelige med kørsel i forbindelse med samtaler med samarbejdspartnere f.eks. kommune, jobcenter, lægerne i Ejstrupholm mv.

Medicin

På vores forsorgshjem er personalet behjælpelige med medicinadministration, så vi sikrer, at du tager din medicin korrekt.

Daglige gøremål

Når du bor på Forsorgshjemmet Godrum, forventer vi, at du deltager i daglige gøremål. Det drejer sig eksempelvis om at bidrage til at vedligeholde udendørs arealer, passe dyr, rengøring, køkkenarbejde, kløveri m.m. Vi tilbyder desuden forskellige fritidsaktiviteter, du kan deltage i.

Gæster på Godrum

Du må gerne have gæster, mens du opholder dig hos Forsorgshjemmet Godrum, så længe personalet ved besked. Dog kan gæster kun overnatte i weekenden, hvor der er mulighed for at låne gæsteseng. Gæster skal betale for kost, så snart de ankommer til vores forsorgshjem.

Beboerinddragelse

Beboermøder

Vi afholder beboermøder hver 14. dag, hvor beboere og personale taler sammen, om hvordan det går i huset. Her kan du også stille spørgsmål eller komme med input til ændringer og nye tiltag.

Fritidsudvalg

Der er et fritidsudvalg på Forsorgshjemmet Godrum, som består af min. 2 beboer og 1 personale. Vi snakker om emner vedr. nye tiltag og ture ud af huset f.eks. biografture, bowling, fisketure m.m. Fritidsudvalget planlægger også arrangementer i huset som f.eks. krolf, billard og fodbold.

Boligløs - hvad gør jeg?

Alle kan frit henvende sig for en plads. Ved første kontakt vurderer vi, hvorvidt du passer ind i vores målgruppe for opholdet.

Personale: Der er døgnbemanding med vågen nattevagt. Du får en kontaktperson under dit ophold. 

Vi vil gerne hjælpe med: Boligsøgning, forsørgelse, lægekontakt m.m.

Står du i akut bolignød, og har du brug for et herberg eller forsorgshjem, så tag kontakt til Forsorgshjemmet Godrum. Vi er et tilbud til socialt udsatte og hjælp til hjemløse, og vi står også gerne klar til at hjælpe dig. 

Kontakt os allerede i dag, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig!