Godrum Gruppen I/S

Lysbro - Til borgeren

Hvad kan du forvente

På Lysbro kan du forvente et stof- og alkoholfrit miljø. Vi reagerer derfor på aktivt misbrug, samt en mistanke herom. Vi søger en gensidig tillidsfuld åben dialog om misbrug på Lysbro.

Ved indskrivningen på Lysbro vil vi have en samtale med dig som følger op på motivationssamtalen. Her vil du få en grundig gennemgang af husets rammer, dagligdagen på Lysbro, gøremål/aktivering og beboer-inddragelse.

Kort efter indskrivningen vil vi med dit samtykke tage kontakt til din hjemkommune med henblik på, at få aftalt dit opholdsforløb på Lysbro.  For at arbejdet med opholdsplanen skal lykkes får du tilknyttet en kontaktperson som hjælper og støtter dig i dit forløb.

Efter samtalen får du udleveret en folder som beskriver rammerne for dit ophold – du kan læse folderen her: Lysbro-folder

Dagligdagen

På Lysbro lægger vi vægt på at skabe rum for hjemlige rammer såsom:

  • Fællesskab
  • Hygge
  • Opbygge relationer
  • Hjemmeaktiviteter såsom spil, billard, dart, kanotur, krolf, fisketur, film, kreativ værksted mm.
  • Beboerbestemte aktiviteter såsom biografture, gokart, bowling, svømning, badminton, minigolf mm.

Gæster

Dine gæster er velkomne på Lysbro. Det forventes at du meddeler personalet om dine besøg, dette især grundet brandsikkerhed. Såfremt dine gæster overnatter, bør det være i weekenden og efter aftale med din kontaktperson. Der betales forud for kost for din gæst.

Vi lægger stor vægt på, at Lysbro er et alkohol- og stoffrit miljø.

På Lysbro har du mulighed for at have samvær med dine børn, hvilket ligeledes planlægges med din kontaktperson.

Dit værelse

På værelserne er der Smart-TV og trådløs internetadgang. Det er dit eget ansvar at holde nødvendig hygiejnisk standard på værelse og bad.

Morgenmøde

Hvis du ikke er aktiveret ude af huset, starter dagen kl. 8.30 med fælles morgenmad og morgenmøde. På morgenmødet taler vi om hvad dagen byder på og fordeler dagens gøremålsopgaver.

Der er gøremål kl. 9.00 – 11.00.

Beboermøde

Der er beboermøde hver mandag kl. 19.00 efter aftensmaden.

Rygning

Rygning er tilladt udenfor, i rygestuen og på eget værelse.

Kontaktperson

Ved indskrivningen bliver du tildelt en primær og en sekundær kontaktperson.

I samarbejde med din kontaktperson vil du, efter en udredning af dine problemstillinger, lave en opholdsplan baseret på dine mål for opholdet.

I fællesskab forsøger vi at synliggøre dine ressourcer. Der er samtale en gang i ugen med din kontaktperson.

Din kontaktperson tager gerne med som bisidder til tværfaglige møder. I øvrigt vil kontaktpersonen og det øvrige personale altid være der til en snak ved behov.